Lidt om ham |
- Jens Jensen ses i 1813 efter faderen at have overtaget fæstet på gården Vadums Mølle, der hørte under Rødslet Gods. Efter hans tidlige død i 1817 blev der afholdt skifte mellem enken, der da var gravid, og sønnen Jens, som kun var 1 ½ år gammel. Ifølge det til afdøde udstedte fæstebrev i 1813 var fæstegården af herskabet blevet ham overdraget med ind- og udbo, redskaber og besætning, hvorfor alt dette måtte holdes udenfor registrering og vurdering, idet det altså tilhørte husbonden på Rødslet.
Af aktiver i boet var herefter blot afdødes klæder, som bestod af: en blå vadmelskjole, et par blå vadmelsbukser, to blå vadmelsveste, en grå vadmelskjole, et par grå vadmelsbukser og en grå vadmelsvest, en grønstribet vest, to rødstribede veste, en grøn og rød ulden damaksvest, en grønstribet trøje, en blakket trøje, et par gule skindbukser, to par strømper, et silketørklæde, to "sirtses" tørklæder, to halsklæder, en bomuldshue, endnu et par bukser, en ulden trøje, en hat, to par vanter, en gammel grå vadmelsekjole, en gammel stribet brøstdug, seks skjorter, et par støvler og et par sko. Afdødes garderobe var efter den tids forhold særdeles righoldig og vurderedes i alt til 65 rdr. 4 mk.
Af gældsposter var imidlertid 46 rdr., som Jens Jensens begravelse havde kostet, 40 rdr. i skyldig skat og endelig 40 rdr., som enken angav at skylde sin fader. Passiverne beløb sig således til i alt 126 rdr. 2 mk., og det var herefter indlysende, at der intet kunne blive til arv og deling. Inden skifteforretningen sluttedes, mødte imidlertid afdødes fader Jens Jensen op og meddelte, at han havde løfte om fuld kost og logi på gården, så længe han levede. Desuden meddelte afdødes søster Johanne Jensdatter, at hun efter et afgivet løfte havde krav på frit bryllup, en plag, en ko, en spinderok og en stol. Enken svarede hertil, at den gamle Jens Jensen naturligvis kunne blive på gården og nyde tilbørlig pleje og underhold, sa længe han levede. Med hensyn til svigerinden Johanne Jensdatters krav, så tilbød enken at give hende 100 rdr. til dækning og fuld afgørelse for hendes krav i boet, hvilket Johanne accepterede.
|